Det var en gang, en stjerne faldt ned i en tjørnehæk

der slog den rod

Og den tog mørket med sig fra det sted i nattens rum

som den forlod

En præst gik i stå midt i sin tale

markernes muld blev til sten

Lænkehunden sprang op af sin dvale

et blad svæved’ ned fra sin gren

 

Og det var den gang, tiden stod stille og dagen gik

en helt anden vej

Og kun et sagte ekko i luften af solens sang

og børnenes leg

En dans gik i stå på en line

en mor tog sit barn og gik ind

Mørket tog til som en lavine

en tåre fandt vej til din kind