Det er slet ikke sundt at se fjernsyn. En af de mest foruroligende udsendelser er TV-avisen. For eksempel har mange af os svært ved at ryste de mange billeder af druknende bådflygtninge af os og sidder hver gang tilbage og tumler med en følelsesmæssig cocktail af lige dele forargelse, afmagt og skidt samvittighed
Der driver en båd rundt på skærmen
Der er vist nok nogen om bord
Jeg griber mig selv i at tænke
Hvad laver de så langt mod nord
Men de skylder mig ingen forklaring
Da jeg selv har et svagt alibi
Og jeg gribes af pludselig træthed
Mens bølgerne bruser forbi
Jeg har kigget for dybt i fromagen
Og posen med syrlige drops
Og jeg kæmper med opstød og kvalme
Når flagene stryger til tops
Og flovhedens ambassadører
Slår plat eller krone mens jeg
Får sortsyn og rødmende ører
Skønt ingen har sagt no’t til mig
Og vandet får liv der på skærmen
Af sprællende arme og ben
Det ligner, de vinker op til mig
Men se, nu forsvandt der vist en
Jeg tænker, at nogen nok gi’r dem
Et bad og en tør redningsvest
Og sejler dem hen, hvor de kom fra
For hjemme, der går det nok bedst
Der flyder et barn rundt på skærmen
Så kom det nok aldrig i land
Mon nu det kan se ned til bunden
Af det dybe forløsende vand