Lyden af stilheden i de midtsvenske skove
En sol, der var krøbet i læ
Står op bag et hus og et træ
Og ser
Græsset er vådt endnu
En regndråbe møder en sten
En fugl hopper hen på en gren
Og ser
Skoven er grøn endnu
Små dyr mellem blomster og bær
Får lyst af det lunere vejr
Og ser
Dagen er lys endnu
En bi flyver hjem til sit bo
Et sind falder langsomt til ro
Og ser
Natten er ung endnu